PaveDrain X 15 mm er en afstandsklods til flisebelægninger med retlinjet mønster, hvor der ønskes en ensartet åben fuge på 15 mm. Klodsen holder fliserne i den korrekte afstand og bidrager til en stabil belægning med høj belastningsevne til både let og tung trafik.
Den åbne fuge gør det muligt for regnvandet at infiltrere gennem belægningen og videre ned i det drænende bærelag. Det gør PaveDrain X 15 mm velegnet til terrasser, gangarealer og andre belægninger, hvor lokal afledning af regnvand (LAR) indgår som en del af løsningen.
PaveDrain X 15 mm er fremstillet af stærk, 100 % giftfri plast med høj slidstyrke. Materialet bliver ikke porøst eller mørner med tiden, kræver ingen særlig vedligeholdelse og kan genanvendes, når produktet er udtjent.
Leder regnvand gennem fugerne ned i bærelaget.
Understøtter lokal afledning af regnvand.
Fremstillet i 100 % genanvendt PEHD.
Tåler frost, regn og kraftig sol.
Hurtig og enkel installation.
Sikrer stabile og holdbare belægnigner.
| Højde | 35 mm, 48 MM |
|---|
PaveDrain X 15 mm er en afstandsklods, der er udviklet til flisebelægninger med åbne fuger på 15 mm. Klodsen placeres i krydssamlingen mellem fire fliser og sikrer en præcis fugebredde, så belægningen fremstår ensartet og stabil.
Ved at understøtte den åbne fuge bidrager PaveDrain til en stærkere konstruktion med forbedret belastningsevne. Belægningen bliver mere modstandsdygtig over for påvirkninger fra både gående, cyklister og lettere eller tungere køretøjer, når den udføres med den korrekte bundopbygning.
Den optimale funktion opnås i samspil med et drænende bærelag af ral, som opbygges i flere lag. Nederst anvendes den groveste fraktion, herefter et mellemlag og øverst et afretningslag med finere materiale. Afretningslaget fungerer samtidig som fugemateriale, og der anvendes derfor ikke sand i denne type belægning.
PaveDrain er udviklet til lokal afledning af regnvand (LAR). De åbne fuger leder regnvandet gennem belægningen og ned i underlaget, hvor det kan infiltrere naturligt. Det reducerer risikoen for vandansamlinger på overfladen og hjælper med at holde terrassen eller belægningen fri for vandpytter – også efter kraftige regnskyl.
PaveDrain X afstandsstykker kan anvendes til belægninger af granit, marmor, sandsten, tegl, betonfliser og almindelige belægningssten. X-modellen er udviklet til retlinjede belægningsmønstre, hvor fire fliser mødes i en krydssamling og der ønskes ensartede åbne fuger i hele belægningen.
Der anvendes normalt mere end én PaveDrain X pr. flise. Det præcise antal afhænger af belægningens størrelse og udformning, men som udgangspunkt bruges typisk 1-3 afstandsklodser pr. flise. Du kan beregne det nødvendige antal med vores lommeregner.
Når PaveDrain X er monteret, kræver produktet ingen særlig vedligeholdelse ud over almindelig pleje af belægningen. Plasten bliver hverken porøs eller mør med tiden og er modstandsdygtig over for fugt, frost og store temperaturudsving. Afstandsklodserne bevarer deres styrke gennem hele belægningens levetid og kan genbruges ved fremtidige LAR-projekter.
Hos Pave-Systems har vi fokus på lang levetid og effektiv genanvendelse af plast. PaveDrain fremstilles i slidstærkt plastmateriale, der er udviklet til mange års anvendelse. Egnede produktionsrester, frasorterede emner og returnerede varer kan bearbejdes og anvendes som råmateriale i nye plastprodukter.
Fremstillet i 100 % genanvendt plast og designet til at holde i mange år.
Produceret i Danmark med fokus på høj kvalitet og lang levetid.
Kombinationen af lav vægt og høj bæreevne gør arbejdet nemt og effektivt.
Vi står klar til at hjælpe dig med rådgivning og teknisk sparring.